”Har du tal på dem?”

”1,2,3,4,5.. nej, jeg mangler én! Er den over hos dig?”
”Nej, jeg troede den var over hos dig! Måske er den løbet indenfor”
”Jeg kigger lige. Vent lidt, den er lige her!” 

Der var engang, hvor det var nemt og overskueligt at have alle dudellutterne ude i haven. Som sagt: dengang. Dengang løb de ikke længere end fem, seks meter fra os, mens de i går forsvandt igennem hækken i alle retninger.

Havde man først havde fået nogenlunde samling på dem, krævede det heldigvis ikke så meget at flytte dem alle fra den ene ende af haven til den – bare løb af sted!

Selv en stor kriger skal holde sine poter rene.

Sir Lyseblå er dog ikke bleg for at lege kriger, selvom han ikke er det og bare tumler rundt og vil lege med både søskende og mennesker.

Sir Lyseblå og jeg leger lidt fangeleg.

Ellers er der fart over feltet – man er jo ikke samjoededudellut for ingenting.

Sir Mørkelilla (solgt) jagter Sir Lyseblå

Grønne (solgt) i hopla!

Dudelutterne er også blevet præsenteret for to nye fænomener i dag: rengøring og spejling.

Et forsøg på at komme i gang med at støvsuge.

Til at starte med var støvstuger hverken farlig eller generende, men de forduftede alligevel, ret diskret, da jeg havde været i gang i et godt stykke tid. I mellemtiden fandt de ud af, at de havde dobbel så mange søskende som de troede - for der var nogen helt magen til på glasset ind til ovnen!

ENERGI!

Så er der kommet krudt på dudellutterne! De farer rundt i påskevarmen og leger med alt og alle. Især Sir Mørkelilla var meget legesyg:

Lady Lyserød (solgt) var dog lidt mere hjælpsom end Sir Mørkelilla - hun forsøgte nemlig at trække vandslangen hen til vandhagnen.

¨

I dag blev der også vasket gulv indenfor hos dudellutterne. Og det var da noget mærkeligt noget! Det rare, dejlige og tørre gulv var pludselig helt vådt, så man gled på det. Da der bagefter blev fejret på fliserne, var det dog hurtig glemt, da kosten var meget interessant.

Sir Mørkeblå var fotomodel i haven. Det viste sig at være en svær opgave, for han ville meget heller løbe efter fotografen end at sidde fint og blive fotograferet:  

Selv en hvalp kan gå tør for energi og er det jo godt at kunne slappe af i skyggen.



Vi kender forsat forskel på duddellutterne på deres forskellige negllaksfarver på halen.

Farmand på besøg

Far-Spids kom på besøg for første gang hos sine hvalpe igår. Fnug var utrolig glad for at se ham, trods en tidligere skilsmisse, men man skal jo ikke bærer nag.

Far demonstrede også lige for sine små dudellutter, hvordan man skal opfører sig, når ens menneske kalder på en eller ligefrem lader en gå frit rundt. Pt er der dog ingen problemer med, at dudellutterne ikke kommer - man snubler næsten over dem.

Samjoededudellutterne nyder også påskeferies sol. Det går navnligt udover opvaskebørsten (for den er nemlig meget sjovere end den bold, de mærkelige mennesker har købt til os). Sir Lyseblå og Lady Lyserød er også begyndt at være ret så glade for vores kat Navnløs. Hun har også en meget intresant hale at løbe efter. Navnløs syntes dog ikke have noget imod det frivillige arbjedet som barnepige.
Generelt har alle hvalpene fået utrolig meget energi, mere pels og Grønnes (købt) ene øre er begyndt at stritte.

Vov,vov herfra.

Fangeflugt - en ny verden

På et eller andet tidspunkt bliver man vel træt af verdens begrænsinger, når man bor i en 2x2 "rede". Det blev samjoede dudellutterne også. Der var fangeflugt på programmet!

De små dudellutter stavrede afsted henover flisegulvet uden at kunne holde balancen. Mor Fnug forsøgte forgæves at få dem tilbage til i "reden", men når man først at smagt på verden udenfor er der intet som kan holde en tilbage - bortset fra træthed. Efter en oplevelsestur rudt i gangen sov de isbjørne som sten.

Vi indså, at det nok var på tiden, at dudellutterne fik lov til at se verden udenfor. Solen skinnede og det var varmt, så d. 3. april var den perfekte dag for dudellutterne til at skifte bekendtskab med verden udenfor.



 De fandt vist solen lidt skarpt og det fugtige græs underligt, men der gik kun kort tid før de var her og der og alle vegne.

Få dage sener lavede vi deres løbegård færdig, så de kunne flytte ud i baggangen med fri adgang til udenfor. Det var selvfølgelig lidt omvæltende, at verden pludselig viste sig at være meget større end "reden". Efter et par minutter var dog ikke det store problem alligevel. Lady Lyserød var lynhurtigt til at vandre ned i den anden enden, og Sir Lyseblå lagde sig ud med en stakkels blomst.

Lady Orange i forårsblomsterne.

Der er desuden gået rigtig hvalp i hvalpene. De spæner rundt og overfalder næsten en, når man kommer ud til dem. Sidst, men ikke mindst er de også begyndt at se det sjove i at gnave i det der lige er nærmest..

Alle ønskes god påskeferie af samjoede dudellutterne og familie Gammeljord. 

(Hunde)isbjørne

Det er faktisk ikke helt retfærdigt at kalde dudellutterne for "pølser" mere, "hunde-isbjørne" beskriver dem langt bedre. Dudellutterne (eller hunde-isbjørne) har udviklet sig meget siden sidst og gjort en masse hundeting!
For det første er de blevet nogen små tyksakker (især Grønne). For det andet er de begyndt at gå. De stavrer afsted et par skridt, før bagbene pludselig knækker sammen, eller de snuppler over en fold i tæppet. For det trejde stritter deres haler som små antenner, når de drikker mælk eller forsøger at gå. Sir Mørkelilla er faktisk ret ferm til det med halen - han var den første (og hidtil eneste) til at lave propelbevægelse med den. Alle har fået øjne, ørerne stritter og de er begyndt at lege. Sidst, men ikke mindst var Sir Lyseblå den første til at sige vov.

Leg d. 4. april 2011

Dudellutterne har også været på vægten igen. Denne gang ser det sådan ud:
Lady Grøn: 1644
Sir Mørkelilla: 1626
Sir Lyseblå: 1600
Lady Lyserød: 1510

På vægten d. 3. april 2011



Sir Mørkeblå: 1570
Lady Orange: 1550

Og op på vægten igen

Så er de små dudellutter blevet vejet for 4. gange. Sir Lyseblå ligger på første pladsen, med 1134 g. Lady Grøn følger efter med 1122 g, skarpt forfulgt af Sir Mørkelilla med 1120 g. Derefter kommer Sir Mørkeblå på 1038 g og Lady Lyserød med 1002 g. På sidste pladsen ligger Lady Orange med 99 g.

Pølserne ligner efterhånden nærmere små isbjørneunger. Især Sir Mørkeblå, der  har tilbragt hele dagen med at sove på ryggen.

"Dudellutterne"

Fnug er vores langhårede wienerpølse, tidligere skodræbende terrorist og herlige dudellut. I januar 2009 flyttede hun ind på Gammeljord, som en hvalp på otte uger.
Siden da er hun vokset (og har fældet) en hel del, mobbet katten og vist sig at have talent for at opdrive en hvilken som helst mus eller muldvarp.

Sidst, men ikke mindst, havde hun også fået en kæreste – endda en pæn en af slagsen! Nemlig Spids: 

Efter den 15. januar 2011 droppede hun ham dog. Det fortrød hun nok, da hun fik seks hvalpe d. 15. marts 2011 og dermed blev alene mor.

16. marst 2011

  19. marts 2011

De første par dage med hvalpene var lidt svære for Fnug. Det var dog også fuldt forståeligt, der lå jo seks små pølser og skreg seks forskellige steder.

De små hvide pølser var ikke til at kende fra hinanden, og det måtte der jo gøres noget ved. Derfor fik de alle en forskellige farve neglelak på halen d. 16. marts. Det betyder, at de nu har følgende navne:
Sir Lyseblå 
Sir Mørkeblå
Sir Mørke lilla
Lady Grøn (i dagligtale Grønne)
Lady Lyserød
Lady Orange

”Dudellutterne” udvikler sig dag for dag: de blev født med lyserøde snuder, d. 19. marts er de blevet næsten helt sorte. De første par dage lå de samlet i én stor klump, nu ligger de hver for sig i ”redekassen”.
D. 23. marts begyndte Sir Mørkelilla, som den første, at åbne øjnene. Lady Lyserød fulgte trop d. 24. marts sammen med Sir Mørkeblå og Grønne.
 
Nu kan vi begynde at skelne dem fra hinanden ud fra deres adfærd. Sir Mørke lilla glider hovedet op ad ens hånd, når man nusser ham på maven. Lady Grøn var den første til at ”logre” med halen, når hun fik mælk. Sir Lyseblå er faktisk lidt hysterisk.

Det bliver spændende at se dem udvikle sig!