torsdag den 24. marts 2011

"Dudellutterne"

Fnug er vores langhårede wienerpølse, tidligere skodræbende terrorist og herlige dudellut. I januar 2009 flyttede hun ind på Gammeljord, som en hvalp på otte uger.
Siden da er hun vokset (og har fældet) en hel del, mobbet katten og vist sig at have talent for at opdrive en hvilken som helst mus eller muldvarp.



Sidst, men ikke mindst, havde hun også fået en kæreste – endda en pæn en af slagsen! Nemlig Spids: 

Efter den 15. januar 2011 droppede hun ham dog. Det fortrød hun nok, da hun fik seks hvalpe d. 15. marts 2011 og dermed blev alene mor.

16. marst 2011
  19. marts 2011
De første par dage med hvalpene var lidt svære for Fnug. Det var dog også fuldt forståeligt, der lå jo seks små pølser og skreg seks forskellige steder.
De små hvide pølser var ikke til at kende fra hinanden, og det måtte der jo gøres noget ved. Derfor fik de alle en forskellige farve neglelak på halen d. 16. marts. Det betyder, at de nu har følgende navne:
Sir Lyseblå 
Sir Mørkeblå
Sir Mørke lilla
Lady Grøn (i dagligtale Grønne)
Lady Lyserød
Lady Orange
”Dudellutterne” udvikler sig dag for dag: de blev født med lyserøde snuder, d. 19. marts er de blevet næsten helt sorte. De første par dage lå de samlet i én stor klump, nu ligger de hver for sig i ”redekassen”.
D. 23. marts begyndte Sir Mørkelilla, som den første, at åbne øjnene. Lady Lyserød fulgte trop d. 24. marts sammen med Sir Mørkeblå og Grønne.
 
Nu kan vi begynde at skelne dem fra hinanden ud fra deres adfærd. Sir Mørke lilla glider hovedet op ad ens hånd, når man nusser ham på maven. Lady Grøn var den første til at ”logre” med halen, når hun fik mælk. Sir Lyseblå er faktisk lidt hysterisk.
Det bliver spændende at se dem udvikle sig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar