Samojede dudellutter: (Hunde)isbjørne

Det er faktisk ikke helt retfærdigt at kalde dudellutterne for "pølser" mere, "hunde-isbjørne" beskriver dem langt bedre. Dudellutterne (eller hunde-isbjørne) har udviklet sig meget siden sidst og gjort en masse hundeting!
For det første er de blevet nogen små tyksakker (især Grønne). For det andet er de begyndt at gå. De stavrer afsted et par skridt, før bagbene pludselig knækker sammen, eller de snuppler over en fold i tæppet. For det trejde stritter deres haler som små antenner, når de drikker mælk eller forsøger at gå. Sir Mørkelilla er faktisk ret ferm til det med halen - han var den første (og hidtil eneste) til at lave propelbevægelse med den. Alle har fået øjne, ørerne stritter og de er begyndt at lege. Sidst, men ikke mindst var Sir Lyseblå den første til at sige vov.