”Har du tal på dem?”

”1,2,3,4,5.. nej, jeg mangler én! Er den over hos dig?”
”Nej, jeg troede den var over hos dig! Måske er den løbet indenfor”
”Jeg kigger lige. Vent lidt, den er lige her!” 

Der var engang, hvor det var nemt og overskueligt at have alle dudellutterne ude i haven. Som sagt: dengang. Dengang løb de ikke længere end fem, seks meter fra os, mens de i går forsvandt igennem hækken i alle retninger.

Havde man først havde fået nogenlunde samling på dem, krævede det heldigvis ikke så meget at flytte dem alle fra den ene ende af haven til den – bare løb af sted!

Selv en stor kriger skal holde sine poter rene.

Sir Lyseblå er dog ikke bleg for at lege kriger, selvom han ikke er det og bare tumler rundt og vil lege med både søskende og mennesker.

Sir Lyseblå og jeg leger lidt fangeleg.

Ellers er der fart over feltet – man er jo ikke samjoededudellut for ingenting.

Sir Mørkelilla (solgt) jagter Sir Lyseblå

Grønne (solgt) i hopla!

Dudelutterne er også blevet præsenteret for to nye fænomener i dag: rengøring og spejling.

Et forsøg på at komme i gang med at støvsuge.

Til at starte med var støvstuger hverken farlig eller generende, men de forduftede alligevel, ret diskret, da jeg havde været i gang i et godt stykke tid. I mellemtiden fandt de ud af, at de havde dobbel så mange søskende som de troede - for der var nogen helt magen til på glasset ind til ovnen!